Din læring er vigtig, så du kan føle dig tryg i trafikken

Michael Sørensen

Mit navn er Michael Sørensen og jeg er indehaver af Micks Køreskole. Jeg er alene i køreskolen, og derfor er du altid sikker på at undervisningen – teori og kørsel på vej – varetages af samme person, ligesom du heller ikke behøver frygte at skulle skifte fra en type skolevogn til en anden under din køreundervisning på vej.

Jeg har som målsætning, at give dig kvalitetsundervisning, i alle faser af din køreuddannelse.
Både i den teoretiske og i den praktiske undervisning, vil jeg vejlede dig udfra dit standpunkt og dine særlige behov for undervisning.

Alle har krav på et kvalificeret svar, og derfor er der ikke noget der hedder dumme spørgsmål hos mig.

Det er vigtigt for mig at erhverve størstedelen af nye elever udfra tidligere elevers anbefaling. Derfor kan du være sikker på, at mit engagement i din indlæring vil være helt i top.

På siden Elevudtalelser kan du få et indblik i, hvad andre har synes om min undervisning.

Hos mig vil du ikke komme til at opleve overfyldte hold, hvor den enkelte elev let bliver væk i mængden.

Små hold giver mere tid til dig!

Bliv tilmeldt næste hold

Løbende holdstart med mulighed for køretimer i både Farsø og Aars

Sådan foregår køreundervisningen

Inden du lukkes ud for at øve dig på kørsel i byen og på landevejen, skal du en tur via et køreteknisk anlæg og på anlægget manøvrebane (også kaldet ’’kravlegård’’) have det indledende kendskab til biler og bilkørsel. Her vil du få en kort gennemgang af bilens funktioner og få mulighed for i et beskyttende miljø, at prøve funktionerne af.

Til sidst i forløbet – før du skal op til køreprøven – skal du igen besøge anlægget. Her skal du have et køreteknisk kursus indbefattende bremse- og undvigemanøvrer samt glatbanemanøvrer.

Når du har været på manøvrebanen (’’kravlegården’’) skal du ud og køre i trafikken. Undervisningen er bygget således op, at du starter med at køre på lige, komplicerede veje uden megen trafik. Efterhånden som du bliver dygtigere, vil du komme til at øve dig i kørsel i tættere trafik.

Sidst i forløbet skal du ud og køre på motorvej samt i mørke.

Alt i alt et forløb, hvor der tages størst mulig hensyn til dine aktuelle færdigheder, og hvor du ikke presses ud i mere end hvad der er komfortabelt for dig.

Scroll to Top